KAJAKFISKER.dk
 
           
 
Forside ▪▪▪ Kajak ▪▪▪ Fiskeri ▪▪▪ Kajakfiskeri ▪▪▪ Præsentation ▪▪▪ Kajak tilbud ▪▪▪ Blog & Facebook ▪▪▪ Profil & Info
  KAJAK   Udstyret    
           
 

▪  Indledning
▪  Kajaktyper
▪  Fiskekajak
▪  At ro kajak
▪  Sikkerhed
▪  Udstyret
▪  Transport
▪  Opbevaring
▪  Køb & Salg


 

Foruden kajakken er der et par andre ting som skal være på plads.


Pagaj
Uden pagaj – ingen fremdrift. Du kan vælge en almindelig standardpagaj, en stiv og let pagaj af kulfiber, eller noget mellem disse to typer og deres priser. Ligesom ved valg af kajak, skal du gøre dig dit behov klart. Hvis dit behov er til en Sit-On-Top, kan du bruge en åre fra en børnegummibåd. Hvis dit behov er en hybrid, så kan du bruge en standardpagaj, og hvis du er til langfart i havkajakken, så vælg den forholdsvise dyre, i stil med en den lækre kulfiberpagaj.

Under alle omstændigheder skal du ha’ en pagaj, som passer dig i længden. Lad forretningen vejlede dig så du får en pagaj, der passer dig og dit behov.


Cockpit cover
Eller sprayskirt som det også kaldes, er ikke kun for bekvemmelighedens skyld – det er også en sikkerhedsfaktor. Cockpit cover'et er med til at holde dig tør, og bør altid være monteret – også på den varmeste sommerdag. Cockpit cover'et har dog den ulempe, at det holder fugtigheden inde i cockpittet, der kan blive klamt og fugtigt. Cockpit cover'et fås i forskellige materialer og i forskellige udformninger, men vigtigst af alt er, at det passer til din kajak så det sidder ordentligt. Se også afsnittet om sikkerhed.


Ror eller skeg
Der kan skrives og siges meget om ror, skeg, eller ingen af delene. Principielt kan man sige, at hvis man bruger den ”rigtige” roteknik, er man bedre tjent med hverken at bruge ror eller skeg.

Roret har den fordel, at man i fx hård sidevind kan ro og belaste begge sider ligeligt når man ror. Til gengæld er roret i vejen ved fx. launch fra stranden, og fiskelinen kan let vikles ind i roret – tænk på Murphy og hans lov.


Dæksline
Dækslinen er også omtalt i afsnittet om sikkerhed. Hvis din kajak er "født" med en dæksline, så lad dem sidde på, og se om ikke det går uden krogene alt for ofte sætter sig i dækslinen. Ellers vurder om du skal afmontere den, men husk at det derved kan gå ud over sikkerheden.

 

















Copyright© 2007 & 2008 KAJAKFISKER.dk.
Al indhold (tekst, design, layout og fotos) udgivet på denne webside tilhører KAJAKFISKER.dk, og er beskyttet af loven om ophavsret.

Opleves bedst med IE 6+, 1280x1024